Coaching

FÅ DIN EGEN PERSONLIGE ERHVERVSCOACH

Coaching er på ganske kort tid blevet meget udbredt i Danmark og bliver ofte defineret som en professionel samtale, hvor coachen på en neutral og ikke rådgivende måde styrer processen i mål eller hjælper med personlig udvikling ved hjælp af åbne spørgsmål. Coaching er ikke terapi – men coaching skal betragtes som et refleksionsværktøj alle kan benytte til at skabe positiv personlig udvikling og nå de ønskede mål. Vi ønsker, med vores værktøjer, at skabe kreativitet og maksimere vores klienters personlige og faglige potentiale og der igennem forstærke livskvaliteten.

Ligegyldig om du er leder, midt i en virksomhedsstart, indehaver af en større virksomhed eller ansat under andre vilkår kan vores erhvervscoach hjælpe dig i dit professionelle virke.

Når du laver en aftale med os om erhvervscoaching er det måske med et ønske om at skabe øget trivsel, medarbejderfastholdelse eller bedre resultater for virksomheden – eller måske ligger der helt andre årsager til grund for din henvendelse til os.

Det der er væsentligt, når vi skal samarbejde om et coachingforløb, er viljen til forandring, modet til at være ærlig og så en god kemi mellem dig og coachen. Nogle vælger at bruge coachen kontinuerligt og andre vælger at opsøge en coach når de har en aktuel problemstilling, en dårlig vane de vil ændre på eller har en vigtig beslutning der skal træffes.

Hos huset aagaard tilbyder vi flere former for coaching til erhvervslivet. Det er således muligt at benytte os både til en-til-en samtaler og teamcoaching samt til forløb af varierende længde eller blot til en enkelt eller to samtaler.

For os er det meget vigtigt, at vi stiller de rette kompetencer til rådighed for vores kunder så derfor bruger vi en del ressourcer på at matche vores kunder med den rette coach.

Huset aagaard er specialister i personlig udvikling og vores coaches har mere end 25 års erfaring med ledelse, rådgivning, projektudvikling og mental sundhed på højeste niveau i flere brancher. Når vi coacher benytter vi flere værktøjer og vi sætter en stor ære i at udvikle vores coaches kontinuerligt således, at vi altid kan levere de bedste kompetencer på området.

Vores klienter vil opleve os som værende aktiv lyttende og vi bidrager med motiverende, udfordrende og udforskende spørgsmål i vores dialog gennem åben og ærlig kommunikation.

Pris: Efter aftale