PTSD & behandling

Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) er en psykisk tilstand der opstår på baggrund af traumatiske hændelser som fx. store ulykker, naturkatastrofer, tortur, overfald, dødstrulsler, gidseltagning eller krig.

PTSD kendetegnes ved biologiske ændringer såvel som psykiske symptomer og kompliceres ofte af følgevirkninger som: depression, angst, misbrug, hukommelses problemer og andre fysiske og psykiske lidelser.

Symptomerne udgør en forsinket eller forlænget reaktion på den eller de hændelser , som man har været udsat for eller vidne til.
De fire hovedsymptomer på PTSD er: Genoplevelser, Forøget alarmberedskab, Negative ændringer i humør samt Undgåelse.

Et stort antal danske soldater er ramt af PTSD – en artikel i Information fra 2015 nævner tallet 1000 – som er opgjort på baggrund af oplysninger fra arbejdskadestyrelsen – vi gætter på at tallet er langt højere!

Den psykoterapeutiske behandling vil hjælpe den PTSD ramte til at bearbejde sine oplevelser og sine følelser i forbindelse med dem. Dette vil ske ved samtale over et længere forløb omkring disse oplevelser og følelser.
Samtidigt vil vi hos Huset Aagaard inddrage dele af – eller hele MBSR forløb – som har vist gode resultater med behandling af PTSD.

Den behandling vi yder her hos Huset Aagaard er en helhedsbehandling, hvor vi ud over den “ramte” også inddrager familien, da vi mener at den største chance for god behandling ligger i at se på det hele menneske og dennes omgivelser.

Vi tilbyder både individuel- samt gruppeterapi og en kombination af dette.

At gå i behandling for PTSD er ikke verdens sjoveste oplevelse – man kommer til at forholde sig til de traumer man har været udsat for, man kommer til at snakke intenst om sine traumer og man kommer til at genopleve dem – til gengæld lærer man at leve med sine traumer og få en bedre hverdag og en større livskvalitet, som både kommer den “ramte” og dennes familie tilgode.

Vores terapeut Dan Aagaard er selv krigsveteran med flere internationale udsendelser i bagagen. Dan har selv oplevet at blive ramt og diagnosticeret med PTSD i svær grad og har mærket, hvordan dette har påvirket ham og hans familie.

Dan Aagaard har modtaget følgende dekoreringer: Forsvarets Medalje for sårede i tjeneste, Forsvarets Medalje for international tjeneste, FN`s/Nobels Fredspris medalje, NATO Medaljen for International tjeneste, FN Medaljen for International tjeneste samt erindringsmedaljen for Balkan krigen.

Dan`s oplevelser, på egen krop, og de erfaringer han har med i sin bagage fra sine udsendelser som soldat, sin egen behandling og de terapeutiske uddannelser han har, og er igang med, er grundlaget for den behandling vi yder hos Huset Aagaard – det er derfor også vigtigt for os at understrege, at når du modtager behandling for PTSD hos Huset Aagaard så kan du stole på, at din terapeut har kendskab til det der skal snakkes om – din terapeut kender til din situation, dine tanker, følelser, dine mareridt og de vanskelige relationer dette medfører.

The true soldier fight not because he hates what is in front of him, but because he loves what is behind him.

– G.K. Chersterton